Basic Duck Tube uden holdere
Vi har markedets FLOTTESTE duck tube i tækkerør og pil.
Vores Basic Duck Tube er fremstillet med en måtte af tækkerør og pil uden brug af galvaniseret trådvæv. Derfor er vores Basic Duck Tube den duck tube på markedet, der er lavet med den største andel af naturmaterialer.
Den her duck tube er til dig, der allerede har en holder, og den passer til de mest gængse duck tube holdere på markedet.
Har du ikke holdere til din duck tube. kan du købe et sæt med en Basic Duck Tube og holder her.
Længde: 100 cm.
Diameter 30-34 cm.
(Bemærk at dimensionerne kan variere en lille smule, da det er et naturprodukt)
Basic Duck Tube leveres med:
- 2 bambusringe
- 2 snore i tjæregarn
For at kunne sælge en duck tube til den bedste pris, leverer vi vores Basic Duck Tube usamlet.
Samling
Samling af vores Basic Duck Tube er nemt og tager max 5 minutter. Du modtager naturligvis en enkel samlevejledning. Men hvis du foretrækker at få det demonstreret, kan du se Thor samle en duck tube i video-guiden under billederne her på siden (hvis du ser på din mobil, ligger videoen i billedgalleriet øverst på siden).
Husk vi har GRATIS LEVERING på duck tubes og tilbehør!
Det eneste du mangler for at få glade ænder i din sø er jernrør til opsætning og halm til foring. Mangler du jernrør til opsætning og halm til foring, kan du købe det her hos os.
Rør til opsætning
Rør til opsætning kan du købe her.
Halm til foring
Halm til foring af ducktube kan du købe her.
Opsætning i sø
For at minimere risikoen for at rovdyr kan få fat på æg og ællinger skal duck tuben placeres ca. 5 meter ude i søen i åbent vandspejl, eller som minimum, så anden kan se vand på begge sider. Duck tuben skal orienteres mod nord/syd, så vestenvinden ikke blæser lige igennem den.
Vær opmærksom på dækning. Meget åbne søer vil ikke tiltrække ynglende ænder i samme grad som en sø med dækning. For den rugende and er dækningen vigtig når hun hopper af reden for at søge føde, både i forhold til rovdyr, men også som skjul for lystne andrikker som er på udkig efter en mage og som i deres iver, kan være meget voldsomme ved anden, især hvis de er flere, der kaster deres kærlighed på hende.
Afstanden mellem vandoverfladen og underkanten af duck tuben bør ligge på mellem 40 og 60 cm. Rederne kan med fordel monteres på jernrør, som rovdyr ikke kan klatre op ad.
Det er vigtigt at fore din duck tube med redemateriale, da ænder ikke selv indsamler det, men blot nøjes med at plukke dun af sig til at fore med.
Hvis din duck tube ikke er foret med redemateriale, vil ændernes æg kunne blæse ud eller ligge og rulle rundt.
Halm er velegnet som redemateriale til duck tubes. Når du har sat din duck tube op, skal du bare sørge for at fordele halmen godt ind i midten, så det ikke ligger som en prop i åbningerne.